On Tour 2024

Så er endnu en mindeværdig weekendtur overstået. Højt solskin med masser af golf og hygge.

Turen startede torsdag hos Tom hvor vi kørte fra cirka kl 17 og kørte til Fleggard hvor vi hentede vores varer og fik den obligatoriske currywurst mit pommes.

Herefter gik turen til Travenhorst og lejligheden vi havde lejet. Den levede til fulde op til vores forventninger og efter at have pakket ud gjorde vi klar med præmier og fik sat plancher op og opdelt præmier til de forskellige konkurrencer. Tom havde endnu engang skaffet et kæmpe præmiebord.

Resten af aftenen gik med hyggeligt samvær, inden vi omkring kl 2 gik til køjs, spændte på næste dag.

Fredag morgen kl 8 , efter morgenmaden , kørte vi til Bad Segeberg hvor vi skulle spille vores første runde kl 9.00. Det var 27 grader og ikke en sky på himmelen. En meget afvekslende bane, men desværre havde de haft tørke så den var meget hård. Alle gik dog en forholdsvis god runde, og med 35 point tog Michael første stik i kampen om pokalen.

Lau 34 , Johnny 32 , Tom 29

Frokosten indtog vi i klubhuset , selvfølgelig currywurst mit pommes. En time senere skulle vi ud på anden runde.

Igen blev der spillet god golf, på nær Tom, der ikke kunne få det til at fungere.

Michael var igen bedst og med imponerende 37 point øgede han forspringet til Lau og havde en føring på seks point med til andendagen.

Lau 32 , Johnny 30 , Tom 24.

Stillingen efter førstedagen var : Michael 72 , Lau 66 , Johnny 62 , Tom 53.

Vi fik en wienerschnitzel i restauranten, hvorefter vi tog hjem og fik et bad. Derefter fik vi gjort alle stillinger op og uddelt præmier for dagens runde.

Resten af aftenen stod på hygge, hvor der blev gjort et godt indhug i vores medbragte drikkevarer, inden vi omkring kl 3 begyndte at finde dynerne.

Lørdag morgen var vi oppe kl 6 og efter en gang morgenmad gik turen til Waldshagen, hvor vi skulle prøve kræfter med deres bane. Den bar også mærke af tørken og var også meget hård. Hvis vi syntes det var varmt fredag , havde vi noget i vente , da temperaturen sneg sig op på 30 grader

På formiddagens runde blev vi lidt presset bagfra og da vi aldrig kunne finde et godt tidspunkt at lukke igennem, blev det en lidt stressende runde. Alligevel blev der lavet gode scores med Johnny som vinder med 37 point.

Michael 32 , Lau 30 , Tom 24.

Stillingen efter 3. runde var :

Michael 104 , Johnny 99 , Lau 96 , Tom 77.

Igen stod den på currywurst mit pommes til frokost inden vi skulle ud på anden runde, der var den årlige ung imod gammel, som i år blev spillet som en form for hulspil. Den bedste score fra hvert hold spillede imod hinanden og den dårligste fra hvert hold spillede imod hinanden. Det vil sige at man spillede om to point på hvert hul. De unge tog hurtig en stor føring og da vi manglede fire huller var de foran med syv. Alligevel blev det spændende og skulle afgøres på sidste hul. Her holdt de unge nerverne i ro og endte med at vinde med to point.

Lau spillede en aldeles suveræn runde og med 40 point overtog han føringen i The Championship.

Johnny 34 , Michael 29 , Tom 25.

Stillingen inden finalerunden var :

Lau 136 , Michael 133 , Johnny 133 , Tom 102.

Aftensmaden indtog vi i restauranten og på nær Johnny valgte alle igen currywurst mit pommes. Herefter gik turen hjem til lejligheden og efter et meget velfortjent bad, fik vi opdateret alle stillingerne og uddelt præmier for dagens konkurrencer. Aftenen blev ikke så lang for alle, da Michael lige skulle have en morfar da trætheheden havde meldt sig, så vi så ham ikke mere den aften. Vi andre var også lidt matte så omkring kl 1 besluttede vi os for at gå i seng.

Søndag stod vi op kl 7 og fik morgenmad og begyndte stille og roligt at pakke bilen. Vi havde god tid da vi først skulle slå ud kl 10.30.

Finalerunden skulle spilles på Aukrug og til forskel fra de to første dage, var det en forholdsvis blød bane og forskellige hastigheder på greens vi skulle vænne os til.

Det blev en meget spændende match hvor føringen i The Championship skiftede flere gange. Efter ni huller havde Johnny lagt sig i front med et point , men da det sidste put var sænket efter 18 huller, var Lau en meget velfortjen vinder og kunne hæve pokalen.

Tom tog revanche og vandt dagens runde med 30 point.

Lau 28 , Johnny 27 , Michael 26.

Resultat af The Championship :

Lau 164 , Johnny 160 , Michael 159 , Tom 132.

Efter en gang currywurst mit pommes og præmieoverrækkelse gik turen imod Fredericia, en time senere end forventet, hvilket betød vi først var hjemme kl 18.45, udmattede efter endnu en skøn weekend.

Hvis nogen har taget billeder må de gerne sende dem til mig

Torsdag 5. September

16.30 Afgang Tom

17.30 Fleggard /aftensmad

20.45 Ankomst / Indkvartering​

​Fredag 6. September​​

07.30 Morgenmad

09.00 3. runde Segeberg

13.30 Frokost

14.00 4. runde Segeberg

18.30 Aftensmad

​ Lørdag 7. September

07.30 Morgenmad

09.00 3. runde Waldshagen

13.30 Frokost

14.00 4. runde Waldshagen

18.30 Aftensmad

Søndag 8. September

08.00 Morgenmad

08.30 Udtjekning

10.30 Finalerunde Aukrug

14.30 Afgang hjemad

18.00 Hjemme

Bad Segeberg

Det let kuperede areal på denne 18-hullers højt værdsatte mesterskabsgolfbane, er en sportslig stor udfordring med sine 15 søer, bunkers og vandhazards. Banen kræver et præcist spil for at opnå et godt resultat. De fleste spillere på denne bane vælger et taktisk progressivt spil, snarere end et defensivt spil.

På baneanlægget findes cirka 1000 solitærtræer og 40.000 buske – hvilket har gjort det 100 ha store golfanlæg til et meget smukt naturområde. Dette er blevet en del af golfbanens arkitektur, og vådområdet med sine 15 søer er blevet økologiske nicher

Waldshagen

Golfbanen afspejler det unikke landskab i Holstenske Schweiz – landskabet er kuperet, afbrudt af vand og afgrænset af træer, samtidig med at du har en vidunderlig udsigt over området. Terrænet udfordrer sammen med golfbanens layout, så du skal virkelig holde tungen lige i munden for at komme hjem i en god score. På din golfrunde udfordres du af utallige bunkers, samt hele to ø-greens, hvilket kræver en stor præcision i dine slag.

Afslut din golfrunde ved det 19. hul med en kold, tysk øl eller, på en efterårsdag, en varm kop kaffe. I restauranten kan du få lidt godt at spise, mens du fordøjer alle indtrykkene fra en begivenhedsrig dag på golfbanen.

Aukrug

Mittelholsteinischer Golf-Club Aukrug er en smuk 18 hullers golfbane beliggende i hjertet af Slesvig-Holsten, 45 km syd for Kiel. Den 50 år gamle parkbane løber igennem en skov med modne træer. Forni er flad og kendetegnet ved mange doglegs, mens det på bagni går op og ned i et kuperet terræn med mange stigninger. I skovens stille ro føler du dig næsten alene på golfbanen, så du kan koncentrere dig fuldt ud om de mange udfordringer i form af hurtige greens, strategisk placerede bunkers og en lille bæk, der løber igennem golfbanen.

Hus

Denne rummelige lejlighed består af 1 stue, 3 separate soveværelser og 1 badeværelse med badekar og hårtørrer. Gæsterne vil finde et komfur, et køleskab, en opvaskemaskine og køkkenudstyr i det veludstyrede køkken. Lejligheden har også en grill. Denne lejlighed har terrasse med udsigt til haven, te- og kaffemaskine samt fladskærms-tv med streamingtjenester. Enheden har 4 senge.

Hof Beuck ligger i Travenhorst, blot 23 km fra Plön Hovedbanegård, og tilbyder indkvartering med udsigt til haven, gratis wi-fi og gratis privat parkering. Der er cykelparkering og picnicområde. Der er familieværelser og legeplads.

Samtlige ferieboliger har opholdsområde, fladskærms-tv med streamingtjenester, fuldt udstyret køkken, spiseplads og eget badeværelse med hårtørrer. Nogle af ferieboligerne har terrasse eller balkon. Der er også ovn, mikrobølgeovn, brødrister, kaffemaskine og kedel. Lejlighederne har sengelinned og håndklæder.

Til de tidspunkter, hvor du helst ikke vil spise ude, kan du vælge at lave mad på grillen.